5. søndag efter påske

Evangelium 5. søndag efter påske

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig,  ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.  Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.’

Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.

Johs 17,1-3; 11

Prædiken                                                                                                                     af Anne Mette Gundesen

Det er 5. søndag efter påske og 7. og forhåbentlig sidste søndag i ind-adven(d)t. Vi håber og beder til, at vi nu snart må være så langt ude af Corona-krisens skygge, at vi frit kan gå i kirke igen i fællesskab.

Søndags-læsningen fra Johannesevangeliet kaldes Jesu ypperstepræstelige bøn. Det var Skærtorsdag aften. Gennem 3 år havde Jesus vandret med sine disciple og fortalt om Gud og om Gudsrigets komme. Men nu var afskedstimen kommet. Da taler Jesus til Gud i bøn for sine disciple. Bønnen kredser om 3 emner: herliggørelse, enhed med Gud og evigt liv. Når det er de vigtigste emner for Jesus, er det også vigtige emner for os.

Korset

Det er ikke ligetil at forstå hvad Jesus taler om med udtrykket at herliggøre. Men jeg tror at korset kan hjælpe som nøglen til at forstå det gådefulde i Jesu tale om sin død som herlig-gørelse. Korset rummer nemlig en dobbelt-tydighed i sig: det herlige og det forfærdelige står side om side. På den ene side er korset et afskyeligt middel-alderligt tortur-instrument. Det vidner om lidelse, nederlag og død. Vi kan se skrækkelige korsfæstelsesbilleder for os med en forpint og afmægtig døende Jesus på korset. På den anden side er korset de kristnes tegn på tro, håb og kærlighed. Det kristne kors står for opstandelse og sejr over død og synd. Vi bærer med stolthed og veneration et kors som smykke og som synlig bekendelse til kristentro.

Korset er et genialt logo for troen og for kirken. Korset fortæller Jesu livshistorie og skæbne. Og det forkynder om hans forhold til Gud.  At Faderen og Sønnen er ét. Korsets vandrette planke vidner om, at Jesus var et menneske som du og jeg. Han vandrede sin gang her på jord gennem tilværelsen og historien ligesom ethvert andet menneske.

Og han var Gud Søn, eet med Faderen. Korsets lodrette planke viser det. Jesus er forbindelsen mellem himmel og jord. Guds Søn har bragt Gudsrige nær; han har lagt evigheden ind i tiden. Med sin død på korset har Jesus banet os vejen til himlen og har skænket os del i det evige liv. Det er en vidunderlig, grænsesprængende, alt-inkluderende fortælling, som er rummet i det ene, enkle tegn - korset.

Hvordan kommer vi med i den fortælling om Guds Søn, så den også bliver fortællingen om os, - din og min personlige historie?

Det er gennem dåben vi får del i den åndelige virkelighed Jesus beder om for os – at vi må blive eet med Gud og Jesus, og at vi må få Helligånden med syndernes forladelse og evigt liv ind i vores liv. I dåbsritualets tegn – som på én gang er korsets tegn og vandets tegn – mærker vi og bliver vi mærkede med Guds kærlighed. Det betyder at vi skal tilhøre ham altid. Vi bliver eet med Gud og det guddommelige, ligesom vanddråben drypper ned i dåbsfadet og bliver optaget i vandet.

Om at være eet

I denne sære Coronatid som blev aflysningernes og udsættelsernes tid, har vi savnet konfirmationerne i maj og alt det glade og festlige, som hører med. Jeg har konfirmeret vældig mange forventningsfulde og højtidelige unge mennesker. Der er én konfirmation som særligt har lagret sig i mit minde. Det var for 10 år siden i Sønderjylland, da jeg havde den fornøjelse at døbe tre prægtige unge mennesker under selve konfirmations-gudstjenesten. Jeg kan huske, at korstegningen, hvor præsten slår korsets tegn for ansigt og bryst for den, som skal døbes, blev et helt særligt, stærkt øjeblik. Det var mærkbart, at i det øjeblik var der åbent til Gud i det lodrette plan; himlen stod åben over dåben. Men der var også åbent ind til hjerterummet. Guds ord og Guds kærlighed gik ind og tændte troens gnist, så det blev Pinse på den Store bededag som også var store konfirmationsdag. Dér stod hele konfirmand-holdet og familierne samlet omkring de 3 unge, der skulle døbes. En varme bredte sig igennem kirkerummet, fordi så mange hjerter samtidigt stod vidt åbne. Vi fik en stærk oplevelse af at være eet i kirken i den stund, bundet sammen af kærlighed og herlighed. Det var en ophøjet stund, ja den var virkelig herlig. Og Jesus selv var som ypperstepræsten tilstede i løftet, der i dåbsritualet lød med hans egne ord: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”.

Om bøn

I søndagens evangelium beder Jesus i afskedens time. Lad os tage det som en vejledning fra vor herre og frelser, vores forbeder og forbillede, om hvordan vi skal forblive eet med Gud, som vi er døbt til at tilhøre. Vi skal bede, og blive ved og aldrig opgive bønnens kontakt til Gud. Når vi kommer dertil, at vi ikke kan og må opgive, når vi bliver trætte og udslukte, da gør det godt at huske hvad apostlens Paulus skrev til romerne: at Helligånden går i forbøn for os hos Gud og beder med uudsigelige sukke om det som Gud selv ved virker sammen til det gode for os.

Det er ikke afgørende hvordan vi beder, bare vi gør det. Vi kan bede om hvad som helst, når som helst, hvor som helst, med ord og uden ord: Det, som det kommer an på er hvem vi beder til. Vi skal bede til Gud som vor fader i himlen. Sådan bad Jesus. Både da han lærte disciplene at bede Fadervor. Og i hans forbøn for dem den sidste aften: ”Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det navn du har givet mig, for at de kan være eet som vi er eet”. At tilhøre Faderen og Sønnen i Hellighånds enhed og blive eet i kirkens fællesskab – det er herligt. Det er det evige liv, allerede godt begyndt.

Amen

Bøn

Til dig, Herre Jesus, er det godt at komme,

for der er så meget vi ikke forstår,

og det fylder os med frygt og tvivl.

Men når vi ser din tro og dit mod,

og hører hvad du siger til os,

da aner vi Guds herlighed bag alt det uforståelige.

Når vi ikke kan falde til ro i stilheden

og finde ordene til bøn,

så lad din Helligånd bære os frem for Gud,

for at vi må få hjælp og styrke

til at klare det, vi ikke magter.

Og når vi engang skal dø,

giv os da tillidsfuldt at stole på,

at du er hos os

og vil føre os frem igennem mørket til Gud.

For i din kærlighed er det evige livs lys.

Amen