Sogneudflugt til Oksbøl den 28. august
På et tidspunkt så det ud, som om der ville være så få tilmeldte, at turen var i fare for at skulle aflyses, men menighedsrådet besluttede, at vi kunne køre i privat biler, for når der ikke var en 50 personers bus, som helst skulle være fyldt, betød det ikke så meget, hvor mange – eller få – vi blev. Og det halverede prisen for at være med!
Det blev dog til 24 deltagere, og vi havde en god og lærerig eftermiddag.
Først så vi Aal Kirke, hvor lokalhistoriker Gert Ravn fortalte om de fine kalkmalerier og kirkens historie. Derefter kørte vi til vandrerhjemmet, hvor vi fik kaffe og så en film fra krigsflygtninge lejren i Oksbøl. Igen krydret af Gert Ravn med beretninger om forholdene og livet i lejren. Til slut besøgte vi flygtningekirkegården.